Sørens far har penge
Mette bestilte ingen dessert, og kaffen kunne de få bedre derhjemme. Det var som om maden ikke rigtig smagte. Som om den klistrede fast et sted mellem følelse og fornuft. Et touch af hvidløg og dårlig samvittighed.
Sørens far har penge. To, tyve eller tres millioner. Det gør ingen forskel. Sørens far har afleveret moren til færgemanden og står nu i floden med vand til knæene.
Søren har et helvede med at tage sig af sin far. Han står for alle den gamles personlige forretninger, fra klipning af kuponner til ørehår. Han må inddrage ham i alle sine dispositoner og dulme hans sejlivede bekymning for, om finanserne slår til.
Alt imens knopskyder millionerne på kontoen i takt med, at ejerens lyst til alt, der kan købes for penge, forsvinder. Gider ingenting.
Efter megen parlamenteren, begynder familien forsigtigt at fouragere på den gamles regning – en sjælden gang i mellem. Lidt kompensation for al den tid de bruger på gamleservice, og de kan stadig glæde farfar med at fortælle om udflugten …
