Projekt nyt høreapparat – del 3

I dag var det tid til øre-næse-hals-specialisten. Et mirakel at få en afbudstid – ellers skulle vi have ventet halvanden måned mere. Farfar skulle hentes kl. 8, så han nåede ikke at få morgenmad, men fik stukket et par klemmer med ost i hånden. Det var 28 grader varmt og omkring 50 i bilen. Farfar nåede igennem den ene mad, før ankomst til lægens bord. Den anden mad ventede i bilen.

Øregangene blev gjort klar til høreklinikkens arbejde, og farfar blev i stand til at høre en anelse bedre med de høreapparater, han  har. Han blev helt forskrækket, da min mand på vanlig vis brølede til ham.

Vi blev frarådet den private høreklinik med ordene: “Jeg ville ikke gå til tandlægen for at købe en frakke”. Hm! Hvem har også lige en paratviden om høreapparater i ærmet – ikke nogen af os. Afbestille tid igen. De gratis offentlige ydelser er åbenbart stadig på forkant med udviklingen og at foretrække. Heldigvis. Om to uger vil vi modtage en indkaldelse med en tid til høreklikken om et halvt år.

Der er bare lige det med tiden …  når man nærmer sig 90, er det ikke sikkert, man har et halvt år at vente i. Vi vil jo gerne give ham den bedst mulige livskvalitet i den tid, han har tilbage, så hvorfor ikke betale sig til en hurtig løsning? Bum, bum, bum …

Tilbage til bil og ostemad. Tændstiktynde lange farfar syntes, at det var da osse fandens med den træk, så min mand i blodpropsalderen måtte slukke for sin aircondition og få det bedste ud af turen hjem.

Fortsættes om et halvt år …